A. Sømod A/S vognmandsforretning
A. Sømod A/S vognmandsforretning blev grundlagt af Karen og Axel
Sømod senior i 1950 med en Nimbus med sidevogn som første
køretøj.
Vognmandsforretningen blev hurtigt større og flere køretøjer kom
til. Disse blev løbende gennem årene skiftet ud i takt med tidens
og teknologiens udvikling - en nødvendighed for at kunne klare
større og mere krævende opgaver samt efterleve de gældende
miljøkrav.
Aftenbakken i Gentofte var den første firma-adresse, som dog
relativ hurtigt blev for lille til den ekspanderende virksomhed.
Dette betød, at A. Sømod A/S i 1956 virksomheden til Tinghøjvej i
Søborg, hvor mange gode år gik. A. Sømod A/S fortsatte udviklingen,
hvilket nødvendiggjorde endnu en flytning, hvormed den nuværende
lokation på Fabriksparken i Glostrup blev handlet i
2005.
I årenes løb er firmaet vokset til at have omkring 20-30 special
køretøjer, samt en mængde forskelligt hjælpe/bakseudstyr som kan
løse alle former for transport. I dag har firmaet godt 25 ansatte
med en specialviden på transportområdet, som er unik. Se eventuelt
under "Specialer" for yderligere information.
Axel Sømod Senior havde et stort hjerte for gamle biler, hvilket
medvirkede til et æresmedlemskab af Dansk Ford A Klub, som fik
gratis husly i flere år på loftet på Tinghøjvej - alt sammen
grundet en Ford A kranvogn som blev købt og restaureret med
"blikfang" for øje.
Den gode gamle Ford A fungerer stadig som reklame for A.Sømod A/S -
og deltager i forskellige arrangementer så som juleoptog osv.
Et nyt kapitel er føjet til vognmandsforretningen A. Sømod A/S med
flytningen til Glostrup, hvor tredje generation i form af Kim Sømod
fungerer som daglig leder af kørslen - vognmandsforretningen ledes
i dag af anden generation ved Axel Sømod.
